Outdoor tipi og teambuilding event
5-kamp teambuilding
med byFounders
Med fokus på samarbejde, kommunikation og logiske øvelser skabte vi afsæt til en sommerfest fyldt med fællesskab og god stemning.
Sommerfesten fandt sted i de naturskønne omgivelser ved Jomfruens Egede, hvor deltagerne blev mødt af luksuriøse tipitelte, frisklavet mad over åben ild, og en bred vifte af sjove aktiviteter. Dagen startede med en Logisk 5-kamp, hvor fokus var på samarbejde, logisk tænkning og masser af latter. Teambuilding-aktiviteterne var en perfekt måde at ryste gæsterne sammen og sætte gang i den fortsatte fest under åben himmel.
Fokus på samarbejde
Sammenrystende teambuilding øvelser i naturen
Som en del af teambuildingen skulle deltagerne udføre en række tillidsøvelser i de smukke omgivelser ved Jomfruens Egede. Fra fælles opgaver til kommunikationsopgaver hvor man skal navigere igennem en forhindringsbane med bind for øjnene, var tilliden i højsædet. Det styrkede relationerne og gav masser af indsigt og værktøjer.
Gourmet oplevelser
Skaldyrsbuffet og luksus tipitelte
Efter en aktiv dag i solen kunne deltagerne slappe af med en lækker skaldyrsbuffet, frisklavet over åben ild. Middagen blev serveret under åben himmel, i de stilfulde og komfortable tipitelte, hvor den gode stemning fortsatte længe efter dagens aktiviteter.
Sommerfest fyldt med stemning
Fejring af vinderholdet
Vinderholdet blev fejret og med en champagne, som de kunne ryste og sprøjte ud over hinanden i ægte sejrsstil. Med sjove præmier og en festlig stemning blev deres indsats anerkendt, og fejringen gav et ekstra boost til fællesskabet. Det var en afslutning fyldt med glæde, hvor alle deltagerne kunne være med til at fejre dagens indsats.