Familiedag for DHL casevideo
DHL familiedag
Go To Events skabte en uforglemmelig familiedag for mere end 950 deltagere med sjov, underholdning og spændende aktiviteter for både børn og voksne.
DHL’s medarbejdere og deres familier fik en dag fuld af glæde og fællesskab, da Go To Events arrangerede en storstilet familiedag. Området blev omdannet fra truckstop til festplads natten over, og på kun 8 timer stod alt klar til en dag med shows, kreative aktiviteter og lækker mad. Med underholdning fra scenen, aktiviteter i børnezonen og lækre snacks, blev alle deltagere forkælet med masser af sjove oplevelser.
Go To Events tog sig af alt – fra planlægning og logistik til design og branding af festpladsen. Med rød løber, balloner og flag i DHL’s farver stod festpladsen klar til en unik familiedag for DHL.
Imponerende shows og musik
Livemusik og underholdning fra hovedscenen
Det første, der mødte gæsterne, var lyden af livemusik og synet af en kæmpe scene, med live underholdning under hele eventet. En sæbebobbelartist skabte ren magi med kæmpe bobler – og børnene stod med store øjne og smil, da de selv fik chancen for at prøve. Fra hovedscenen blev der leveret uafbrudt underholdning med livemusik, DJ, og indslag, der holdt stemningen på sit højeste hele dagen.
Kreativitet og leg i børnehøjde
Eventyrlig KidsZone og sjove aktiviteter
For børnene var KreaZonen et sandt paradis! Her kunne de male deres egne t-shirts eller dekorere postkort med DHL’s logo, blomster og sand – skaberværker, de stolt kunne tage med hjem. De små kunstnere sad dybt koncentrerede og hyggede sig med at skabe noget helt unikt.
Børnezonen summede af aktivitet hele dagen: ansigtsmalere forvandlede børn til farverige figurer, mens popcornmaskinen og slushicebaren trak de små til sig som magneter. Brætspilszonen og minigolf gav familierne mulighed for at konkurrere i sjov og uformel stil – et sandt mekka for børn i alle aldre, der fik lov at lege og skabe minder sammen med deres familier.
Grill, snacks og lækkerier
Madoplevelser for enhver smag
Den lækre duft af friskgrillet mad bredte sig hurtigt fra de mere end 10 grillstationer, hvor vores kokke stod klar med lækre retter til de sultne gæster. Her var der noget for enhver smag – fra saftige bøffer og sprøde grøntsager til sunde snacks som tomater, nødder og bananer fra vores populære frugt- og grøntbod. Gæsterne kunne blande deres egne grønne snackposer, mens vores festivalbarer serverede alt fra kolde fadøl til juice og iskolde sodavand. Kaffetørstige gæster blev forkælet med friskbrygget kaffe og lune cookies fra baristavognene, som gav hele området en hyggelig caféstemning. Uanset hvor man gik, var der noget lækkert at friste smagsløgene med.
Aktiviteter der samler og begejstrer
Leg, action og sjove aktiviteter
For dem, der var klar på lidt action, ventede et hav af sjove aktiviteter. Fra kæmpe hoppeborge, mega dart og shuffleboards til bordtennis og minigolf var der aktiviteter for enhver smag. For de eventyrlystne var der surfboards og kæmpe svingkugler, som udfordrede selv de modigste – mens andre kunne tage det roligere med en runde minigolf. Overalt var der latter og begejstring, og dagen sluttede med en følelse af sammenhold, hvor DHL’s medarbejdere og deres familier fik en dag fyldt med sjov, leg og fælles oplevelser.