Sommerfest for Copenhagen Malmö Port
Street Festival for
Copenhagen Malmö Port
Copenhagen Malmö Ports sommerfest blev forvandlet til en farverig Street Festival, med en kombination af sjove aktiviteter, lækker mad fra foodtrucks og forfriskende cocktails ved havnekanten i København.
Copenhagen Malmö Port ønskede at skabe en unik og mindeværdig sommerfest for deres medarbejdere. Go To Events omdannede deres udeareal ved havnen i København til en farverig og pulserende Street Festival. Fra foodtrucks og live musik til sjove aktiviteter og loungeområder – denne fest havde alt, hvad man kunne ønske sig. Med solens sidste stråler i ryggen og duften af street food i luften var det den perfekte afslutning på en travl sommer.
Teambuilding
LoungeZone med shuffleboard og sjove dyster
Loungeområdet var festens hjerte og bød på afslapning og sjov for alle. Her kunne gæsterne slappe af i bløde møbler, mens de dystede mod hinanden i shuffleboard, mega dart, slå søm og cornhole. Kombinationen af underholdning og chill-out vibes gjorde LoungeZonen til et perfekt samlingspunkt for både konkurrencemennesker og dem, der blot ville hygge sig med en kold forfriskning.
Sjove lounge aktiviteter
Streetfood heaven med Burgers, Mexicansk og Hotdogs
Ingen sommerfest uden lækker mad! CMP’s gæster kunne nyde alt fra saftige burgere og spicy tacos til klassiske hotdogs. Foodtrucks sørgede for, at der var noget for enhver smag, og den afslappede street food-stemning tilføjede autentiske vibes til CMP’s Street Festival sommerfest.
Sommerfest fyldt med stemning
Cocktails og livemusik i solnedgangen
Ingen sommerfest uden god musik og kolde drinks. CMP’s gæster kunne danse til både live-musik og DJ-set, mens cocktailbaren sørgede for friske drinks og en kølig pause fra sommervarmen. Det hele blev akkompagneret af en malerisk solnedgang over havnen, som satte prikken over i’et på en uforglemmelig aften.