En tidligere kunde ønskede et unikt sted med udsigt til årets sommerfest. Vi fandt og skabte rammerne til en sommerfest på Reffen for over 100 gæster, hvor mad, bar og indretning spillede sammen.
Det var præcis derfor valget faldt på Baghaven på Reffen.
Her blev mere end 100 gæster budt velkommen til en sommerfest omgivet af rå industribygninger, farverige containere og udsigten over Københavns havn. En kombination, der giver festen en afslappet og urban stemning, uden at man er længere væk end få minutter fra centrum.
Baghaven på Reffen skaber rammen om en urban sommerfest
Baghaven er et sted med masser af personlighed. De industrielle omgivelser er en del af oplevelsen, og derfor lagde vi indretningen efter at fremhæve dem.
Vi tilpassede lys, borde og dekorationer, så de spillede sammen med de rå rammer og lod udsigten over havnen være en naturlig del af festen.
Street food, kolde fadøl og lange sommeraftener
Maden blev serveret fra Warpigs’ foodtruck lige udenfor lokalet. Det gav gæsterne friheden til at hente mad, tage en snak på terrassen og nyde den lune sommeraften med udsigt over vandet.
Indenfor var baren klar med Baghavens mange fadølshaner, og i takt med at aftenen skred frem, fordelte gæsterne sig mellem lokalet og udearealerne. Netop den bevægelse mellem inde og ude er noget af det, der gør en sommerfest på Reffen helt særlig.
En sommerfest hvor værterne kunne nyde aftenen
For kunden var målet enkelt. Personaleforeningen skulle ikke bruge aftenen på at koordinere leverandører eller holde styr på tidsplaner.
Derfor stod vi for planlægningen og afviklingen fra start til slut, så værterne kunne være en del af festen på lige fod med deres kollegaer.
Andre udvalgte eventcases
Skal vi hjælpe med jeres næste event?
Om det er en teambuilding, firmafest eller noget tredje, så hjælper vi jer hele vejen fra idé til afvikling.























